Vi optager nye medlemmer i Vinterbader Afdelingen én gang om året i september og oktober.  For at blive medlem af Vinterbader Afdelingen skal du deltage i et introduktionskursus. Næste kurser afholdes onsdag den 25. september og torsdag den 24. oktober 2024. Det er muligt at skrive sig på en venteliste. Står man på ventelisten vil man modtage en invitation til introduktionskursus i september 2024.

Du skriver dig på venteliste ved at trykke på “Indmeldelse” og derefter trykke på den sorte knap “Indmelding & Tilmelding”.

Medlemspriserne finder du ved at trykke “Takster” oven over “Indmelding & Tilmelding”.

Det er obligatorisk at deltage i et af kurserne for at blive medlem.  Datoerne for kurserne bliver meldt ud i februar 2024.

Hvis du tilmelder dig Vinterbader Afdelingens venteliste, vil du modtage en invitation til næstekommende introduktionskursus. 

For at blive medlem af Vinterbader Afdelingen og benytte saunaen, skal du være medlem af sejlklubben og betale aktivitetsgebyr til Vinterbader Afdelingen. Når du har deltaget i ét af introduktionskurserne, vil du modtage opkrævning for kontingent for medlemskab af sejlklubben, samt opkrævning af aktivitetsgebyr for at Vinterbader Afdelingen. Du finder information om medlemspriser under “Takster”.

På introduktionskurset vil du få udleveret nøglebrik, som giver adgang til klubhuset, omklædnings faciliteter og saunaen. Nøglebrikken koster kr. 150. Beløbet er et engangsbeløb.

Bemærk, jf. Jyllinge Sejlklubs regler, skal der benyttes badetøj både når man bader og når man opholder sig i saunaen. 

Jeg er allerede medlem af Jyllinge Sejlklub

Hvis du allerede er medlem af Jyllinge Sejlklub, skal du blot søge om at blive medlem af  Vinterbader afdelingen på hjemmesiden under Vinterbade aktivitet VENTELISTE.

I starten af september vil du modtage en invitation til deltagelse i introduktionskursus. Det er obligatorisk at deltage i et af kurserne for at blive medlem af afdelingen.  Se datoerne for kurserne ovenfor.

 

Hvordan benytter jeg saunaen?

Saunaen kan benyttes i perioden 1. oktober til 31. maj.

Den styres med en App så du kan til en hver tid tænde og slukke for saunaen samt se, hvilken temperatur den har.

App’en kan downloades gratis. Du vil modtage information omkring, hvordan du downloader App’en når du er meldt ind.

Hvornår kan jeg benytte saunaen?

Det er muligt at for tænde saunaen i tidsrummet kl. 05 – 21. Opvarmningstiden er ca. en time til halvanden afhængig af ude temperaturen.

Koordinering af badning og bademakkere

Man skal aldrig, hverken bade alene eller gå i sauna alene af sikkerhedsmæssige årsager.

Vi koordinere badning og saunabrug via MemberLink. Saunaen tændes og slukkes ved hjælp af en App. Du vil hører mere om alt dette på introduktionskurset.