I en ny undersøgelse har forskere fra Aarhus Universitet og Orbicon undersøgt, hvad der sker, når kajakroere nærmer sig knopsvanerne på Roskilde Fjord. Resultatet er en række anbefalinger til alle, der sejler på fjorden.

Undgå at ro direkte mod en flok af svaner, hold en afstand på 300 meter og undgå at dukke op pludseligt, fx fra bag en pynt.

Sådan lyder det i en ny rapport udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Orbicon i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, Lejre Kommune og Roskilde Kommune.

Forskerne har undersøgt, hvordan fældende knopsvaner på Roskilde Fjord reagerer, når kajakroere nærmer sig. Forstyrrelser kan nemlig have alvorlige konsekvenser for svanerne – især i sensommeren, hvor svanerne ikke kan flyve.

Svaner mister flyveevnen

Hvert år i sensommermånederne kan man se hundredevis af knopsvaner ligge i store flokke på Roskilde Fjord. De ligger på det lave vand, hvor de kan nå ned og spise af bundplanter som fx ålegræs, havgræs og vandaks. Man ser dem ikke flyve – for det kan de ikke. De har fældet deres svingfjer, som er de fjer, der sidder yderst på vingerne, og de kan først flyve, når fjerene er vokset ud igen.

De første svaner fælder deres svingfjer i juni, og gennem juli, august og september følger resten af de 2000-4000 knopsvaner, der hvert år opholder sig på Roskilde Fjord. Det tager typisk 3-7 uger, før nye fjer er vokset ud, men selv når svingfjer og flyveevne er retur, er mange svaner bundet til fjordens overflade.

Det skyldes, at de har unger, der endnu ikke er flyvedygtige. Perioden, hvor svanerne er bundet til fjorden, strækker sig derfor helt fra begyndelsen af juni og ind til midten af oktober.

Svaner æder for livet

Sensommeren og efteråret går ikke kun med at udskifte svingfjer. Efterfølgende skal svanerne også nå at æde store mængder føde for at fylde fedtdepoterne, før vinteren kommer med sin kulde og knaphed på mad.

Når svanerne ligger på fjorden ude af stand til at flyve, er de særligt opmærksomme på farer. Hvis svanerne bliver forstyrret, vil de flygte, hvilket betyder, at de ikke kan søge føde, og at de samtidig bruger af deres dyrebare energidepoter.

Gentagne forstyrrelser kan have alvorlige konsekvenser og i værste fald betyde, at nogle svaner ikke når at opbygge de nødvendige depoter, og dermed får svært ved at overleve vinteren.

Flere folk færdes på Roskilde Fjord

Roskilde Fjord er af international betydning for knopsvanen, og knopsvanen er en blandt ni fuglearter, der gør, at Roskilde Fjord er udpeget som et Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde.

Samtidig er Roskilde Fjord et af de mest anvendte områder i Danmark, når det kommer til friluftsliv ved og på vandet – og antallet af mennesker, der bruger fjorden i fritiden, er stadig stigende. Især i de lune sensommermåneder, hvor knopsvanerne fælder deres svingfjer, er der stor aktivitet på fjorden.

Roskilde Fjord var derfor en oplagt arena til at studere, hvordan knopsvaner reagerer på forstyrrelser. Og det var netop hvad forskere fra Aarhus Universitet gjorde tilbage i august måned, da de med kajak, kikkert, drone og teleskop begav sig ud på Roskilde Fjord.

Forsøg med kajakker forstyrrer svaner

I alt gennemførte forskerne 25 forstyrrelses-forsøg i ti forskellige områder på Roskilde Fjord, hvor store flokke af svaner lå ude af stand til at flyve. Hvert forsøg bestod af en to-personers kajak, som sejlede imod eller forbi en flok svaner.

Før hvert forsøg blev kajakken sat i vandet i så stor afstand af knopsvanerne, at de med sikkerhed ikke blev påvirket af aktiviteten. Fuglenes adfærd blev fulgt gennem teleskop inde fra land, og når knopsvanerne havde været uforstyrrede i mindst 30 minutter, blev roerne via walkie-talkie bedt om at sejle i retning af knopsvanerne.

Når fuglene begyndte at svømme væk fra kajakken, tog den forreste roer i kajakken en afstandskikkert i brug for at måle afstanden mellem kajak og knopsvaner. Herefter fortsatte kajakken forbi svanerne indtil den var på en afstand, hvor svanerne ikke længere lod sig forstyrre.

For at måle, hvilken effekt kajakken havde på svanerne, anvendte forskerne teleskop, afstandskikkert og en drone, der under hele forstyrrelsesforløbet kunne registrere svanernes præcise position via GPS-koordinater.

Forskere: Hold afstand på 300 meter

Resultaterne af forstyrrelses-forsøgene viser, at svanerne i gennemsnit begyndte at svømme væk, når kajakken befandt sig 297 meter væk. Derfor anbefaler forskerne bag projektet, at kajakroere på Roskilde Fjord, holder en afstand til svaneflokkene på minimum 300 meter.

Forsøgene viste også, at det tog i gennemsnit 8 minutter og 40 sekunder, før forstyrrelsen var ovre, og svanerne nåede i gennemsnit at svømme 376 meter væk. Under forstyrrelsen steg svanernes energiforbrug med i gennemsnit 34 procent, og efter forstyrrelsen faldt andelen af fugle, som søgte føde, sammenlignet med før forstyrrelsen. Forstyrrelsen fik derved ikke kun svanerne til at bruge dyrebar energi – men betød også mindre tid til at æde.

Forsøgene viste desuden, at svanernes svømmehastighed stiger, jo tættere en kajak kommer på flokken. Styrer kajakken direkte mod svanerne, vil svømmehastigheden ligeledes stige. Derfor anbefaler forskerne, at man undgår at sejle i direkte retning mod sensommerens svaneflokke. I stedet kan man sejle i en bue uden om.

Hvis man ikke kan undgå at sejle tættere på end 300 meter, bør sejladsen ske langsomt og i så stor afstand til svanerne som muligt. Det er også en rigtig god idé at undgå at overraske svanerne. Fx kan det udløse panikagtige reaktioner, hvis man pludselig dukker op fra bagsiden af en pynt eller lignende.

Svanerne foretrækker at ligge i nogle særlige områder, og her bør man være særlig opmærksom på ikke at forstyrre. De mest populære fældepladser er området omkring Ægholm nord for Bognæs samt omkring Jyllinge Holme, Eskilsø, Elleore og Kølholm. Også de lavvandede områder af Lejre Vig, fx nær kysten og omkring Skovholmene, er af betydning for fældende knopsvaner.

Friluftsliv og fugle kan leve sammen

I dette forsøg blev en flok af svaner kun forstyrret af én kajak og forstyrrelsen var kortvarig. Hvis der er meget trafik på steder, hvor knopsvaner fælder, fx meget sejlads med kajakker, sejlbåde og motorbåde, kan forstyrrelserne blive langvarige og hyppige. Det kan have alvorlige konsekvenser for svanerne.

Alt tyder på, at Roskilde Fjord kun bliver mere populær for friluftslivet i fremtiden. Derfor er det afgørende, at både klubber, foreninger og enkeltpersoner, der bruger fjorden, tager anbefalingerne fra rapporten til sig. Ved at følge disse simple anbefalinger kan forstyrrelseseffekten på fuglene minimeres, således at friluftslivet ikke bliver på bekostning af fuglene.

Den nye rapport kan læses her: https://dce2.au.dk/pub/SR350.pdf. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen, Nationalpark Skjoldungernes Land, Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Aarhus Universitet.